Hjælp til…

Livet igennem støder vi på udfordringer, belastninger og kriser, som modner og styrker! Men nogle gange opleves det, som om gulvtæppet bliver revet væk under fødderne på én. Ganske banale hverdagsproblemer tårner sig op, alt bliver håbløst og uoverskueligt. Det føles som om, man ikke længere dur til noget og er parat til at opgive det hele, dvs.:

Du befinder dig i en krisetilstand!
Krisen kan have grobund i traumatiske hændelser fra barndommen, men kan også opstå på baggrund af pludseligt opstående hændelser i nutiden.

Det centrale i krisen er tab. Tab af nærtstående, tab af sundhed, tab af mening, tab af arbejdsevne, tab af drømme, tab af ejendom, tab af tryghed mm. Det kan være svært selv at komme over en sådan situation. Oplevelsen af skamfuldhed over ikke at have kontrol over sit liv, og det, ikke at være i stand til at yde det samme som tidligere over for de nærmeste, gør situationen svær at håndtere.

Det kræver ofte professionel hjælp at turde åbne op!

Jeg indleder altid parterapien med at spørge de par, jeg arbejder med, hvordan de mødte hinanden – og hvordan den første forelskede tid var. Da dette møde siger meget om, hvilken dynamik, der har været i forholdet engang.

Ofte handler problemer i parforhold om dårlig kommunikation, ringe forståelse for hinanden og manglende indlevelse i hinandens verden.

Min erfaring fra arbejdet med par i terapi er, at varme og nærheden dukker op, når der igen opstår forståelse, nærhed og indføling. Forståelse, indlevelse og klar kommunikation kan dermed løse mange uløselige problemer.

Det, der ofte sker, er, at parterne hver for sig begynder at placere skylden – årsagen til smerten – hos modparten.

Hver for sig er parterne tilbøjelig til at placere skylden, men det er samspillet, der er skurken. Det er derfor ikke personerne, men samspillet, der skal ændres for igen at få gnisten til at springe.

Skænderier og frustration er langt fra ensbetydende med, at parforholdet er ved at være slut. Det er nemlig tegn på energi og dynamik, og at I VIL hinanden – og det er positivt. I skal bare have strategier til at bruge energien og dynamikken konstruktivt.

Dette lille ord er godt til at illustrere ovenstående:
Det modsatte af kærlighed er ikke had – men ligegyldighed. Når man hader, elsker man stadig.

Det er vigtigt at understrege, at parterapi er hjælp til selvhjælp. Jeg er som psykolog katalysatoren for jeres proces. Jeg er med andre ord den, der er med til at sætte processer i gang hos jer.

Processer, der øger jeres bevidsthed omkring hinanden, forbedrer jeres kommunikation og sætter jeres samspil i fokus

En stor del af arbejdet ligger derfor udenfor terapien, hvor I sammen arbejder med de opgaver/nye strategier, jeg sætter jer i gang med.

Når parforholdet mangler liv, glæde og ikke mindst nærhed, forsvinder gnisten.

Ofte vil begge parter gerne ændre tilstanden, men mangler redskaber til at ændre den. Efter hver konsultation hos mig vil jeg give jer øvelser og opgaver, som I skal arbejde med til næste gang vi ses.

Parforholdsbrevkasse klik her

De fleste kender til følelsen af angst. I farlige situationer er angst en sund og hensigtsmæssig reaktion. Hjernen giver besked til kroppen om, at der er fare på færde – og at det nu handler om enten at flygte eller forsvare sig.

Dette er vores alarmberedskab, der sikrer, at vi er i stand til at klare os igennem vanskelige eller farlige situationer.

Men af og til går der “kludder” i systemet, og en situation, der reelt er ganske harmløs, opfattes som farlig eller ubehagelig. Forenklet kan man sige, at der sker en fejlfortolkning. Følelsen af angst og de reaktioner, man oplever, bliver derfor et problem af flere grunde.

•  Det at flygte fra eller undgå situationer, der reelt er ufarlige, er uhensigtsmæssigt. De strategier, man i sådanne tilfælde benytter til at takle angsten, afskærer en fra at leve sit liv optimalt.

•  Umiddelbart giver flugten en midlertidig lettelse, men den afløses hos de fleste af selvkritik, skam og nogle gange triste følelser.

Der er altså god grund til at gøre noget ved ubegrundet angst. Heldigvis har vi i dag “værktøjer”, der gør det muligt for de fleste at nedbringe og kontrollere deres angstreaktioner til et niveau, der gør livet værd at leve.

Derimod kan man ikke få garanti for aldrig nogensinde mere at opleve angst, da det jo også er en naturlig forsvarsreaktion. Men kender man sine “værktøjer”, er det ikke så farligt.

Coaching kan forklares med en enkelt sætning:

“At opdage og udnytte dit fulde potentiale”

Hænger du fast i en negativ historie om dig selv? Trænger du måske til at opdage og udnytte dit fulde potentiale og få mere ud af dig liv?

Coaching er ikke terapi, men et effektivt værktøj, der hjælper dig på vej mod dine mål. Jeg kombinerer rådgivningen med min viden fra psykologiens verden, og tilbyder dig således en effektiv strategi til det liv, du gerne vil have.

Først skridt handler om at tage ansvaret for dit eget liv, tage en beslutning og handle på den. Således at du gør noget ved den situation, du er utilfreds med i stedet for at stille dig tilfreds med mindre.

Nedenstående er eksempler på, hvor coaching bl.a. kan gøre en forskel:

• Balance mellem arbejds- og privatliv
• Mindre stress
• Vægttab
• Bedre økonomi
• Større effektivitet
• Opstart og udvikling af egen virksomhed
• Minimering af stress
• Bevidsthed om egne værdier
• Klarhed over personlige mål
• Større motivation
• Bedre kommunikation

Nedenstående er nogle af de symptomer, der er tilstede ved en depression. Vigtigt er det dog at påpege, at vi alle i en eller anden grad kan relatere os til nedenstående i forskellige perioder af livet. Er det en forbigående tilstand, skal du derfor ikke bekymre dig. Har du derimod vedvarende oplever over halvdelen af nedenstående symptomer, er det vigtigt at reagere på det! Du føler dig trist, nedtrykt og bliver let irritabel og overreagerer, fx på kritik eller små-uheld.

• Du er ikke rigtig glad for noget og har mistet interessen for de ting, du plejer at glæde dig til.

• Din appetit ændrer sig: Enten mister du appetitten, eller du begynder at trøstespise.

• Din søvn ændrer sig, enten ved at du har svært ved at falde i søvn og vågner mange gange i løbet af natten. Eller ved at du flygter ind i søvnen og helst vil sove 20 timer i døgnet.

• Du er ekstremt rastløs. Eller omvendt: Du er gået helt i stå, og din mimik er helt stivnet.

• Du mangler energi og er så træt, at du knap orker at skrive dit eget navn.

• Du har svært ved at koncentrere dig og træffe beslutninger.

• Du lider af skyldfølelse, bebrejder dig selv, føler dig værdiløs, utilstrækkelig og mislykket.

• Du har mistet lysten til sex.

• Du plages af tanker om selvmord.

Der findes både lette og svære former for depressioner. Den lette depression har samme symptomer som den svære, men i svagere form. Stress og for lidt motion kan være med til at udløse depression. Heldigvis kan små ændringer i hverdagen være med til at forebygge/afhjælpe den.

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk reaktion. En reaktion, der går i gang, når vi udsætter os for pres ud over vore grænser. Dog kan den langvarige stress medføre sygdom. Det kan som sagt være svært at skelne, om man bare har lidt for travlt eller om stressniveauet er så højt, at man skal tage det alvorligt. Der er i den forbindelse nogle helt klare symptomer på stress.

Symptomer på stress:

De fysiske tegn:
hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed

De psykiske tegn:
ulyst, rastløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, træthed, nedsat humoristisk sans, depressive følelser

Adfærdsmæssige kendetegn:
ligegyldighed, aggressivitet, øget brug af stimulanser, nedsat præstationsevne, øget sygefravær